Image and video hosting by TinyPic

Share your thoughtsNext pageArchive Projects (My words) Proverbs Anatomy Iraq Music Palestine Afghanistan IWT Poetry (Quotes)

65 fragments    

Fragment 1. Jeg kom gående hen af strøget, vi skulle mødes ved Illum. Jeg ser dig komme imod mig, du er iført nederdel, en lang brun jakke og en t-shirt. Jeg vinker. Du vinker tilbage og smiler. Du kigger ned det meste af tiden, rører ved dit hår. Samtaleemnet: du havde ikke nået at klæde om, du synes selv du så rodet ud. ”Men du var altså blevet advaret” sagde du med et smil på læberne. Vi drikker en kop chai latte (david rio, tiger spice) på Paludan Bogcafe på Fiolstræde. Derefter snyder vi os ind på Fiolbiblioteket. Dit hår skinner i sollyset der tvinger sig igennem de støvede ruder. Det er som om tiden står stille derinde.  Vi endte på Københavns hovedbibliotek hvor din cykel stod parkeret. Vi gik op i børneafdelingen. Sad og bladrede i børnebøger. Vi kiggede på min side i en af de ipads der var tilgængelige. Du lyttede opmærksomt på det jeg sagde, og scrollede langsomt ned på skærmen med dine slanke fingre. En af medarbejderne kom hen til os og sagde at voksne ikke må opholde sig i børneafdelingen. Vi rejste os. På vej ned griner du og kommer med en bemærkning om hvor mange indvandrere der mon dater på bibliotekerne. Vi endte dagen ved de isdækkede februar søer. Det var koldt. Din næse var rød. Du havde en stor hue på der ikke klædte dig. Vi kiggede ud over isen der dækkede søerne. Du sagde en masse som jeg ikke forstod. Jeg løb hele vejen igennem strøget for at mødes med mine venner. På vej hjem havde jeg dig i tankerne.

Fragment 2. Et par måneder før. Jeg kommer løbende igennem banegården i Aalborg, falder nærmest på vej ned af trapperne. Det var fredag. Jeg kom ind i toget. Jeg var blevet udsat for indbrud i den periode. Jeg flyttede derfor hjem til mine forældre og var nødsaget til at pendle. På vej igennem de forskellige vogne ser jeg dig. Jeg går forbi dig. Af en eller anden grund vælger jeg at gå tilbage, du så bekendt ud. Jeg sætter mig overfor dig. Kigger på dig mens du kigger ned. Kigger ned når dine øjne møder mine. Der går 5 minutter. Du kigger på mig igen og spørger: ”Har jeg ikke set dig før?”.

Fragment 3. Jeg har min taske på ryggen, og min søsters tasker i begge hænder. Vi skal til Berlin. Min onkel er hjertesyg, PCI er nødvendig. Min søster går foran mig. Vi venter på toget. Jeg modtager en besked. I den er et billede af dig. Du er iklædt en læderjakke. Du har runde kinder og en meget subtil læbestift på. I toget modtager jeg et digt du har skrevet. Din måde at bygge sætningerne på er smuk. Men du har et pompøst ordvalg, jeg driller dig lidt. Jeg læser digtet 4 gange og falder i søvn. Vi skriver dagligt mens jeg er i Berlin. Min telefon virkede ikke i Tyskland, så du skrev på Viber eller Skype. Jeg loggede på sent og dine beskeder ville vælte ind. Det var det bedste øjeblik på dagen. Du var anderledes. Du sendte mig et billede af et kort, hvorpå der stod: ”Du får mig til at smile”.

Fragment 4. Alle sover. Jeg ligger i stuen. Du læser et af Vita Andersens digte højt for mig (jeg mener det var side 7). Da du skal finde bogen falder du over din samling af Disney film. Vi griner af det. Du læser digtet op. Jeg kan høre du er nervøs. Jeg får sommerfugle i maven.

Fragment 5. På vej hjem fra Berlin ringer jeg til dig. Klokken er 07.00 om morgenen. Du lyder træt. Du spørger mig om din stemme er ucharmerende. Jeg svarer nej. 

Fragment 6. Du trækker dig tilbage (og det kommer du til at gøre adskillige gange). Jeg er ikke den rigtige type. Jeg er for frembrusende. Jeg er alt for sort/hvid. Du er opvokset i en familie hvor det skabte problemer. Og hvad med min nationalitet?

Fragment 7. Du vender tilbage efter et stykke tid. ”Hej” står der i beskeden. Jeg svarer dig ikke til at starte med. Du skriver igen ”Er du her””Ja” svarer jeg. Jeg begyndte at holde af dig.

Fragment 8. Jeg henter dig. Vi kører ned til vandet. Vi læser Pablo Neruda og Michael Strunge for hinanden. Du elsker måden Pablo skriver på. Du vælger digtet FANEN”Ingen kunne ønske som jeg at forblive på puden hvor dine øjenlåg gerne vil stænge alverden for mig”.

Fragment 9. Jeg plukkede blomster til dig. Lagde dem i en kuvert og ventede på perronen. Toget stoppede, døren åbnede sig og du stod på trapperne og tog genert imod kuverten. Dit ansigt forsvandt i mængden af travle mennesker.

Fragment 10. Du stod foran mig i boghandlen. Dit hår var sat til den ene side, din hals var blottet. Jeg havde lyst til at kysse dig blidt. Vi købte Profeten skrevet af Gibran Khalil Gibran. Jeg læser højt: ”Ligesom kærligheden kroner jer, skal den også korsfæste jer”.

Fragment 11. Jeg henter dig. Vi forfølger en solnedgang. Jeg stopper bilen midt på vejen og plukker 3 vilde liljer til dig. Du siger mit navn, efterfulgt af tre ord: 1: jeg 2: elsker 3: dig. Du placerer dit hoved på mit bryst og vi lytter til Buddha Bar – Desire.

Fragment 12. Du holder om min hånd og siger beundrende med lys i øjnene:”Du er så maskulin”

Fragment 13. Du bliver rørt da jeg fortæller dig hvad mit navn betyder. ”Der er en mening med det her” siger du.

Fragment 14. Du ringer dagligt til mig. Vores samtaler er spændende.

Fragment 15. Jeg prøver at lære dig Ayat al Kursi.

Fragment 16. Alle de gange vi har spist morgenmad sammen og fjollet rundt i din lejlighed. Dit modersmål begyndte at føles som hjem. 

Fragment 17. Du siger jeg er din klippe. 

Fragment 18. Vi skriver noget sammen: To gadebørn. Forældreløse. Ensomme. På et plan som ikke just ses på overfladen. To børn med beskidte kinder. Vandrende igennem ruiner. Udtryksløse til tider. De finder, passer på og omfavner hinanden. Sammen vokser de og bliver til ét. Sjælevenner. Et usynligt bånd imellem dem, på et langt dybere plan end det øjet kan se og øret kan høre. 

Ingmar Bergman PERSONA manuskript side 67: ”At opfatte hinanden som børn. Forpinte, hjælpeløse, ensomme børn” .

Fragment 19. Du har grædt. Jeg ved ikke hvorfor. Du siger at intet giver mening. 

Fragment 20. Mine forældre er blevet skilt. Jeg føler mig alene. Jeg kan huske at min mor engang sagde: ”Din far og jeg forstår hinanden. Vi går aldrig fra hinanden”. Du kalder dig min sjæleven. Vil du blive ved med at være her? Jeg ved ikke om jeg tror på kærlighed mere. Jeg håber ikke jeg mister dig.

Fragment 21. Vi tager bilen til din by sammen. Jeg kører. Du synger det meste af vejen. Du kigger på mig. Jeg elsker dig. Vi stopper inde i byen. Vi går rundt i sidegaderne. Jeg plukker en rose. Du sætter den i håret. Det er mørkt. Vi går ned til søerne. Vi snakker i lang tid. Du fortalte mig hvordan du ville sidde alene og se på byen spejle sig i vandet. Jeg har efterfølgende siddet på den bænk alene mange gange, tænkt på dig hver eneste gang.

Fragment 22. Magasin. Du køber makeup. Nede i madafdelingen bliver du meget emotionel. Tager fat i min arm. Du siger med et bedrøvet tonefald, at du ved jeg vil være der i tilfælde af at du en dag skulle blive syg. Der er tårer i dine øjne.

Fragment 23. Du har det ikke godt. Du tager på arbejde. Jeg rydder hele lejligheden op. Imens jeg rydder op tænker jeg over hvad jeg har gang i. Jeg ved ikke om jeg gør det rigtige. Du har ikke overskud bliver du ved med at sige. Jeg havde overskud. Og gav alt hvad jeg kunne. Jeg cyklede ud for at købe liljer til dig. Jeg satte dem i en vase på bordet og skrev en note på døren:"velkommen hjem". Jeg tog i skole. Kom for sent. Jeg så dig ikke den efterfølgende uge. Afstand.

Fragment 24. Du bliver ved med at kommentere mine skjorter. Jeg begynder at købe sweatshirts i stedet. Du elsker dem på mig.

Fragment 25. Jeg henter dig. Det regner. Vi danser til ”welcome to jamrock”. Vi griner begge. Jeg holder om dig. Kysser dit hoved. Du ser lykkelig ud.

Fragment 26. Jeg henter dig. Bilen sidder fast i noget mudder tæt ved vandet. Jeg kan ikke få den fri. Du griner af det. Jeg ringer til Falck og derefter min bror. Han kører dig til banegården.

Fragment 27. Vi køber slik på Nørrebrogade. Du er som et barn derinde.

Fragment 28. Vi hænger lamper op i din lejlighed. Du danser. Jeg synger. Sangen hedder ”hobak ganani”. Du ser lykkelig ud. Du spørger mig hvad vores børn skal hedde. 

Fragment 29. Jeg fortæller min mor om dig. Hun spørger om vi skal bede om din hånd. Jeg fortæller hende at det hele er kompliceret. 

Fragment 30. Vi skændes. 

Fragment 31. Læsesalen ved siden af Riget. Jeg sidder ved siden af dig. Jeg kan ikke koncentrere mig fordi du er der. Jeg har lyst til at smide bøgerne væk og løbe ud med dig. Da vi går ud bebrejder du mig: ”Jeg sad og kiggede på dig, prøvede at få øjenkontakt”

Fragment 32. Du siger ”omri” på arabisk. Du siger ”ana bahebak”. Du udtaler det på en sød måde. 

Fragment 33. Du siger jeg er din drømmemand. Du siger at jeg er det menneske der kender dig bedst.

Fragment 34. Du skriver digte om mig. Det er første gang at en kvinde skriver mig et digt.

Fragment 35. Du sender et billede af et par der kysser under en demonstration. Det var sådan noget vi kunne finde på.

Fragment 36. Puslespil på gulvet. Første gang jeg laver et puslespil nogensinde. Du roder rundt i slikposen mens du kigger på mig. En af de bedste dage i lang tid.

Fragment 37. Jeg er med inde og købe din jakke. Det tager 45 min. Tiden flyver af sted. Jeg synes du er yndefuld.

Fragment 38. Min bedstemor er død. Jeg ville ønske du var her med mig. Det var meningen at du skulle komme forbi. Men vi så aldrig hinanden. Jeg kan ikke huske hvad der skete, jeg var nok for stolt til at vise min svaghed.

Fragment 39. Vi laver graffiti. Du morer dig. Noget er forandret. Du kan lide mit tøj. Jeg synes jeg ligner en hobo.

Fragment 40. Vi synger Backstreet Boys og Whitney Houston sange på vej hjem fra banegården, vi går hele vejen hjem. 

Fragment 41. Petrichor: the scent of Rain on dry earth. Dit navn minder mig om et af mine yndlingsdigte, Rain Song. Det er skrevet af Badr Shakir al-Sayyab. ”Do you know how lost a solitary person feels in the rain? Endless, like spilt blood, like hungry people, like love, like children, like the dead, endless the rain. Your two eyes take me wandering with the rain,Lightning’s from across the Gulf sweep to the shores of Iraq”.

Fragment 42. Du lyver for mig for første gang. Jeg forstår ikke hvorfor du gør det.

Fragment 43. Vi skal mødes. Du har en aftale i forvejen. Du dropper din aftale. Du bryder sammen. Jeg læner mig ind over dig for at trøste, du slår på mit bryst. Mens du græder siger du: ”Kan du ikke fatte at jeg er i gang med at bygge et hjem, og at du aldrig bliver en del af det”. Jeg prøvede at få indført en sætning men blev afbrudt. Jeg bryder sammen som du gjorde. Du undskylder. Du mener det ikke. Du er stresset. Jeg er der jo ikke hele tiden. Så det er vigtigt for dig at få nye venner prøver du at forklare. Det er vigtigt for dig at vi planlægger. Jeg køber en Mayland kalender et par dage efter. 

Fragment 44. Vi spiser ude. Maden smager dårligt. Talen er sparsom. Du kigger meget på din telefon. Jeg overvejer om jeg keder dig. Starter en samtale. Du er fraværende. Tænker fuck det. Du ser trist ud.

Fragment 45. Jeg har ikke mavefornemmelsen ville du sige før du forsvandt i uger. Jeg ville intet høre fra dig. Det drev mig til vanvid. Jeg tænkte ikke på andet end dig. Du ville komme igen. Du ville opføre dig på samme måde efter hver gang. Jeg ønskede at du havde passet på mig som jeg passede på dig. Tænkte du på hvordan jeg havde det. Om jeg var okay?

Fragment 46. Jeg kan ikke huske farven på dine øjne. Eller hvordan dine læber føles.

Fragment 47. Du: jeg er bange for at slå mig ned.

Fragment 48. Vi taler mere om gamle minder end om nutiden eller for den sags skyld; fremtiden.

Fragment 49.  Søerne. Vi går sammen. Jeg føler du holder af mig. Du taler om at vi skal have en lejlighed sammen. Et sted hvor familie og venner kan gå og komme som de vil. Jeg smiler til dig. Jeg ved ikke om jeg skal tro på dine ord mere.

Fragment 50. Jeg drømte om dig. Du var klædt i hvidt. Du læste surat Ya-Sin højt.

Fragment 51. Sønderborg. Klinik. Jeg har fødselsdag. Vi skriver lidt sammen igen. Jeg modtager en besked før klokken er hel. "Tillykke med din fødselsdag om 15 minutter". Det ville have været bedre hvis du ikke havde skrevet. Senere siger du et eller andet med, at du ikke bryder dig om at jeg forventer det. Du gør det du kan når du føler det. Jeg misunder din plads i forholdet. Jeg hader mig selv for at være involveret i dig i den grad som jeg er. Jeg vågnede kl. 07.00 på din fødselsdag. Jeg kørte rundt og ledte efter en brunsviger. Jeg var inde hos 4 bagere. Ingen havde brunsviger. Jeg endte med at købe en anden kage. Jeg sang for dig. Du så lykkelig ud.

Fragment 52. At du har haft det hårdt i en lang periode er jeg klar over. Jeg så hvordan du kæmpede. Jeg var vidne til at dine øjne mistede al glans og at renderne under dem blev mørkere.  Jeg var stolt af at være der. Det gør mig trist at du glemte mig de dage du havde det godt. Du prioriterede mig ikke som jeg prioriterede dig. Du tog noget du ikke fortjente. Jeg er en voksen mand. Ja. Det har du ret i. Men du vidste hvad jeg følte. Du vidste at selv hvis du gjorde 10 ting forkert. Ville en god handling resultere i at jeg ville åbne mine arme for dig igen. Jeg troede naivt og blindt på at du vidste hvad du gjorde. At alt ville blive godt på et eller andet tidspunkt. For jeg holdte ud. Jeg ventede som Mahmoud Darwish beskriver det i det digt vi har hørt så tit. Du var vant til ”noget – for noget”, jeg ville bevise at jeg ikke var selvisk. At jeg var der for dig. Jeg levede i en uophørlig tillidsfuld forventning.

Fragment 53. Wait for her af Mahmoud Darwish begyndte at give mindre mening. Anticipating af samme forfatter gav mening i de dage hvor jeg ledte efter undskyldninger. Og nu giver kun digtet She did not come (også af Darwish) mening.

Fragment 54. Jeg er dårlig til at sige fra. Jeg er glad på dine vegne. Dit nye sted er hyggeligt. Jeg føler mig stadig draget af din gamle lejlighed. Som om en del af mig stadig sidder fast deroppe.

Fragment 55. Jeg ved ikke hvor mange gange du har klaget over måden bestemte mennesker har behandlet dig på. Under din klagen tog jeg nogle gange mig selv i, at  tænke at du behandlede mig på den måde du beskriver, at du er træt af at blive behandlet. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har prøvet at forklare hvad jeg føler. Og hvad der gør mig trist i dette forhold. Du tillagde det ikke vigtighed. 

Fragment 56. Jeg siger ting der får mig til at fremstå svag. Usikker. Jeg begynder at hade manden i spejlet.

Fragment 57. Jeg er i gang med at flytte. Jeg har intet set til dig.

Fragment 58. Jeg går forbi en kvinde der dufter som du gjorde. Jeg forbander parfumeproducenten.

Fragment 59. Sidst vi var sammen begyndte du at græde og sagde jeg skulle skride ud af dit liv. At alle i dit liv ville have noget af dig. At de forventede en bestemt dig. Du kiggede med afsky på mig. Du påtog dig offerrollen. Og jeg gik ud af din dør, som du ønskede. Jeg fortjente ikke den behandling. Jeg bad dig om ikke at tage kontakt til mig mere. Du tog kontakt til mig 2 uger efter.

Fragment 60. Du har slettet din blog. 

Fragment 61. Du skulle have ændret din måde at håndtere mig på. Jeg har tit været træt af at blive så oprevet over dette forhold. Du virkede ligeglad. Du kunne ikke fortælle mig hvad der skete inde i dig. Jeg var træt af at virke som den aggressive dramatiske mand. Der var et stort pres på mig. Jeg skulle virke normal, selv om du blev ved med at træde på mig. Jeg håber at du i fremtiden vil kigge indad og tænke at du har gjort mig uret. Du fratog dig alt ansvar, jeg kunne gå hvis jeg ikke var tilfreds. Du tog gerne imod de goder et forhold indebærer, men når der blev krævet noget igen var du ikke villig til at give igen. Din talen om mine præmisser, mine forventninger og mine krav til en bestemt version af dig er for letkøbte.  Jeg er ked af at du skulle udstille det vi havde til sidst. At din veninde skulle inddrages i det. Hun har ikke været der i samme grad som jeg har. Hvordan pressede jeg dig? Hvad gik efter mit hoved? Hvad krævede jeg som var unfair? Hvordan pressede jeg dig op i et hjørne?

Fragment 62. Jeg har ikke set dig i 3 uger. Du har været i mine tanker dagligt. Jeg ser dig pludselig på gaden mens jeg kører bil. Jeg stopper bilen midt på gaden. Vi snakker. Det er akavet. Du virker glad. Jeg ringer til dig dagen efter. Du tager telefonen. Du lægger  på. Jeg skriver til dig. Du svarer med få ord. Du virker ikke som dig selv. Du slutter af med følgende ord: "Jeg synes du skal prøve at komme videre".

Fragment 63. Du: ”Vi har været på vej væk fra hinanden længe”. Du slutter af med kærlig hilsen.

Fragment 64. Jeg går forbi en blomsterhandler. Jeg stopper op og kigger på liljerne. Jeg husker en af de første gange vi var ude sammen. Det var februar måned. Søerne var dækket af is samt februar stjernernes aske. Vi skulle til at sige farvel, da du pludselig sagde: ”Jeg kan ikke love dig noget. Jeg vil ikke love dig noget”.

Fragment 65. At glemme, at læges.